{"id":6,"date":"2008-02-16T17:11:03","date_gmt":"2008-02-16T16:11:03","guid":{"rendered":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/wordpress\/?page_id=6"},"modified":"2019-11-29T12:26:51","modified_gmt":"2019-11-29T11:26:51","slug":"interview-med-marie-th%c3%b8ger-fra-fures%c3%b8-avis-15-februar-2008","status":"publish","type":"page","link":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/interview-med-marie-th%c3%b8ger-fra-fures%c3%b8-avis-15-februar-2008\/","title":{"rendered":"Interview med Marie Th\u00f8ger"},"content":{"rendered":"

Af Finn Due Larsen og Anette S\u00f8nderby (foto)<\/h3>\n

fra Fures\u00f8 Avis 15. februar 2008<\/i><\/a><\/h4>\n
\n\t\"Marie<\/a><\/p>\n

“Det var noget, jeg skyldte hende. Jeg havde det s\u00e5dan: Hvis ikke jeg skulle skrive om Sarala, hvem skulle s\u00e5?”, fort\u00e6ller Marie Th\u00f8ger om sit arbejde med bogen om Sarala Devi.<\/p>\n<\/div>\n

Vil aldrig glemme den st\u00e6rke kvinde i bjergene<\/h2>\n

Sarala Devi var en kvinde, hvis liv var st\u00e6rkt inspireret af Gandhi. Og Marie Th\u00f8ger har altid v\u00e6ret st\u00e6rkt inspireret af Sarala Devi. Den kombination har f\u00f8rt til, at den 84-\u00e5rige forfatter fra Farum i dag udgiver en ny bog om en st\u00e6rk kvinde i Himalayas<\/h4>\n

NY BOG: Mon ikke vi alle kender mindst \u00e9t menneske, vi har m\u00f8dt, der har gjort et s\u00e5 st\u00e6rkt positivt indtryk p\u00e5 os, at vi bare m\u00e5 fort\u00e6lle om ham\/hende til andre?<\/p>\n

S\u00e5dan har forfatteren Marie Th\u00f8ger det med en kvinde, der oprindeligt hed Katherine Mary Heilemann og var f\u00f8dt i London i 1901. Da hun d\u00f8de i Indien i 1982, hed hun Sarala Devi. En \u00e6gte ‘gandhist’, der blev n\u00e6r ven med Mahatma Gandhi og brugte det meste af sit liv p\u00e5 at udbrede hans ideer.<\/p>\n

For den 84-\u00e5rige Marie Th\u00f8ger fra Farum har trangen til at fort\u00e6lle om Sarala Devi v\u00e6ret s\u00e5 stor, at det ikke var nok med hyggesnak ved middagsselskaber eller i andre sociale sammenh\u00e6nge. Der skulle en bog til, og den udkommer i dag, under titlen ‘Sarala Devi – bjergenes kvinde’.<\/p>\n

Gennemf\u00f8rte idealer<\/h3>\n
\n\t\"Marie<\/a><\/p>\n

Foto: Anette S\u00f8nderby<\/p>\n<\/div>\n

“Det var noget, jeg skyldte hende. Jeg havde det s\u00e5dan: Hvis ikke jeg skulle skrive om Sarala, hvem skulle s\u00e5?”, fort\u00e6ller Marie Th\u00f8ger over en kop kaffe i k\u00f8kkenet i hendes hyggelige r\u00e6kkehus p\u00e5 Kielsh\u00f8j.<\/p>\n

Et atlas med kort over Indien er lagt p\u00e5 bordet, s\u00e5 alle detaljerne kan falde p\u00e5 plads, sammen med den nytrykte bog. En bog, der har v\u00e6ret mange \u00e5r undervejs, lader forfatteren forst\u00e5. Der er blevet gjort mange notater, indtil det egentlige arbejde med at skrive bogen begyndte omkring 2004.<\/p>\n

“Jeg har det s\u00e5dan, at jeg har truffet en hel speciel personlighed. Jeg har aldrig truffet nogen som hende. Jeg h\u00e5ber, n\u00e5r man l\u00e6ser denne bog, at man f\u00e5r indtryk af et menneske, der har haft sine klare idealer og virkelig form\u00e5et at gennemf\u00f8re dem. Hun har aldrig givet op”.<\/p>\n

Blev inder<\/h3>\n

For Serala Devi blev den idealistiske ild t\u00e6ndt, efter hun i 1930’erne havde m\u00f8dt Gandhi, Indiens store \u00e5ndelige fader, der hele sit liv k\u00e6mpede for landets selvst\u00e6ndighed fra det britiske imperium, og som troede p\u00e5 ikke-vold som vejen og som ville skabe fred og frihed for alle i det h\u00e5rdt plagede land.<\/p>\n

“Hun var en engl\u00e6nder, der blev inder”, siger Marie Th\u00f8ger med et s\u00e5dant eftertryk, at man tydeligt m\u00e6rker, at fascinationen stadig er intakt – her et kvart \u00e5rhundrede efter den n\u00e6re venindes bortgang.<\/p>\n

Saralas m\u00f8de med Gandhi f\u00f8rte til en beslutning om at blive ‘gandhist’, og det blev til et f\u00e6ngselsophold for hendes arbejde, inden hun i 1946 gik forrest i grundl\u00e6ggelsen af Lakshmi Ashram, en kostskole for landsbypiger i delstaten Uttaranchal i Himalaya-bjergene, ikke langt fra Nepal og Tibet. <\/p>\n

Et arbejde, hun ogs\u00e5 fortsatte efter mordet p\u00e5 Gandhi i 1948, hvor han brutalt blev skudt ned af en fundamentalistisk hindhu.<\/p>\n

Teori og praksis<\/h3>\n
\n\t\"Marie<\/a><\/p>\n

Foto: Anette S\u00f8nderby<\/p>\n<\/div>\n

“En skole for piger i bjergene var noget helt uh\u00f8rt dengang. De skulle kun passe k\u00f8er og f\u00f8de b\u00f8rn, og det f\u00f8lte Sarala, at der burde g\u00f8res noget ved. Gandhi havde bakket hende op og sagt til hende: Du skal ikke tage derfra, f\u00f8r det er f\u00e6rdigt”, fort\u00e6ller Marie Th\u00f8ger, og hun forts\u00e6tter:<\/p>\n

“I undervisningen p\u00e5 skolen var hun meget optaget af Gandhis principper om ‘Basic Education’. Pigerne i bjerglandsbyerne skulle g\u00f8res b\u00e5de praktisk og teoretisk rustede, de skulle kunne dyrke bomulden og selv sy deres t\u00f8j, for det var vigtigt for deres selvv\u00e6rd at g\u00e5 p\u00e6nt kl\u00e6dt. De udf\u00f8rte praktisk arbejde fra solopgang til middag. Om eftermiddagen var det s\u00e5 det mere intellektuelle, b\u00e5de med regning, l\u00e6sning undervisning i verden udenfor”, fort\u00e6ller Marie Th\u00f8ger.<\/p>\n

Det var omkring 1960, at Marie Th\u00f8ger f\u00f8rste gang m\u00f8dte den energiske kvinde i Himalayas tynde bjergluft. Det blev til et meget t\u00e6t venskab, og siden er det blevet til mange bes\u00f8g i Lakshmi Ashram, og mange i og omkring skolen har aflagt bes\u00f8g i hendes hjem i Farum.<\/p>\n

H\u00f8jskole<\/h3>\n

P\u00e5 mange m\u00e5der ser Marie Th\u00f8ger med Serala Devis arbejde i Lakshmi Ashram flere paralleller til den danske folkeh\u00f8jskole og Grundtvigs og Kolds tanker om folkeoplysning:<\/p>\n

“For pigerne skulle jo ikke l\u00f8srives fra deres normale hverdag i landsbyen, samtidig med at de skulle l\u00e6re om verden udenfor.”<\/p>\n

S\u00e5dan kan Marie Th\u00f8ger, der ikke virker det mindste tynget af alder, tydeligvis tale varmt og l\u00e6nge om den st\u00e6rke kvinde i bjergene. Hvis svar ogs\u00e5 ligger helt klart p\u00e5 det indlysende sp\u00f8rgsm\u00e5l: Nyttede det overhovedet noget?<\/p>\n

“Ja, det gjorde det!”, siger hun og fort\u00e6ller lige s\u00e5 energisk om skolens udvikling frem til i dag, hvor 60-70 elever har deres dagligdag her. Skolen er meget aktiv i mange landsbyer, hvor der er oprettet b\u00f8rnehaver og kvindegrupper, hvor kvinderne l\u00e6rer at arbejde sammen.<\/p>\n

20 \u00e5rs arbejde<\/h3>\n

Arbejdet med bogen har med Marie Th\u00f8gers ord st\u00e5et p\u00e5 ‘de sidste 20 \u00e5r’, og den erfarne forfatter har ikke v\u00e6ret i tvivl om, hvad der skulle v\u00e6lges til og fra:<\/p>\n

“De f\u00f8rste to kapitler er skrevet af Sarala selv, og jeg vidste jo hvad jeg ville have med for at f\u00e5 en person ud af det.”<\/p>\n

Bogen er udgivet i 300 eksemplarer i samarbejde med bibliotekar Karen Kristensen fra Farum Bibliotek og Lakshmi Ashrams Venner i Danmark. <\/p>\n

Som det fremg\u00e5r, er der ikke lagt op til en stor, kommerciel forretning, men ovenst\u00e5ende skulle da ogs\u00e5 gerne have givet det indtryk, at det ikke er det, der driver Marie Th\u00f8ger.<\/p>\n

Adspurgt om hvad der ellers optager hendes tilv\u00e6relse, vinker hun med et beskedent smil med kuglepennen. Men f\u00e5r dog ogs\u00e5 n\u00e6vnt koncerter, udstillinger i Kulturhuset og de lokale museer som st\u00e6rke interesser.<\/p>\n

Men tankerne er tydeligvis tit og ofte stadig i Indien:<\/p>\n

“Jeg skal derned igen – det er helt sikkert”, siger hun med eftertryk.<\/p>\n

<\/p>\n

\u00bbSarala Devi – bjergenes kvinde\u00ab kan k\u00f8bes direkte hos foreningen Lakshmi Ashrams Venner, for en pris af 118 kroner plus forsendelse. Man kan l\u00e6se mere om Lakshmi Ashram p\u00e5 www.lakshmiashram.dk<\/i><\/p>\n

<\/p>\n

“Du skal ikke tage derfra, f\u00f8r det er f\u00e6rdigt” (Mahatma Gandhi til Sarala Devi, da hun ville til Himalaya-bjergene for at oprette en kostskole for piger)<\/p>\n

\n

Marie Th\u00f8gers bl\u00e5 bog<\/h4>\n
    \n
  • Marie Th\u00f8ger er f\u00f8dt i 1923 og voksede op i Hvornum i Himmerland.<\/li>\n
  • Hun fik sin l\u00e6rereksamen i 1946 fra Ranum Seminarium og var ansat som l\u00e6rer i S\u00f8nderborg det f\u00f8rste \u00e5r, herefter i Kastrup-T\u00e5rnby, og fra 1951-86 i Lyngby-Taarb\u00e6k.<\/li>\n
  • I 1953 blev hun af UNESCO sendt til det sydlige Indien, i 1965 sendte samme organisation hende til \u00d8stpakistand.<\/li>\n
  • Fra 1972 blev hendes tilknytning til en Gandhi-inspireret skole for landsbypiger fra bjergene i Himalaya, kaldet Lakshmi Ashram, mere permanent. En skole grundlagt af Gandhi-aktivisten Sarala Devi.<\/p>\n
  • I 2004 blev Marie Th\u00f8ger h\u00e6dret med Jamnalal Bajaj Fondens pris for at have udbredt Gandhis filosofi i udlandet.<\/li>\n
  • Hun har udgivet flere b\u00f8ger, blandt andet ‘Inderdrengen Ranga’ (1957), ‘Shanta’ (1961), ‘Kibbutznik’ (1967), ‘Giv mig en fremtid’ (1989), ‘Flugten fra Tibet’ (1995), ‘P\u00e5 vej til Dalai Lama’ (1997) og ‘Tigerens nat’ (2001).<\/li>\n<\/ul>\n<\/div>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

    Af Finn Due Larsen og Anette S\u00f8nderby (foto) fra Fures\u00f8 Avis 15. februar 2008<\/p>\n","protected":false},"author":3,"featured_media":0,"parent":0,"menu_order":16,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"footnotes":""},"categories":[7],"tags":[],"class_list":["post-6","page","type-page","status-publish","hentry","category-dansk"],"translation":{"provider":"WPGlobus","version":"3.0.0","language":"en","enabled_languages":["da","en"],"languages":{"da":{"title":true,"content":true,"excerpt":false},"en":{"title":false,"content":false,"excerpt":false}}},"_links":{"self":[{"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/users\/3"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=6"}],"version-history":[{"count":18,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":1192,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/pages\/6\/revisions\/1192"}],"wp:attachment":[{"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=6"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=6"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"http:\/\/lakshmiashram.dk\/en\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=6"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}