Interview med Marie Thøger

Af Finn Due Larsen og Anette Sønderby (foto)

fra Furesø Avis 15. februar 2008

Vil aldrig glemme den stærke kvinde i bjergene

Sarala Devi var en kvinde, hvis liv var stærkt inspireret af Gandhi. Og Marie Thøger har altid været stærkt inspireret af Sarala Devi. Den kombination har ført til, at den 84-årige forfatter fra Farum i dag udgiver en ny bog om en stærk kvinde i Himalayas

NY BOG: Mon ikke vi alle kender mindst ét menneske, vi har mødt, der har gjort et så stærkt positivt indtryk på os, at vi bare må fortælle om ham/hende til andre?

Sådan har forfatteren Marie Thøger det med en kvinde, der oprindeligt hed Katherine Mary Heilemann og var født i London i 1901. Da hun døde i Indien i 1982, hed hun Sarala Devi. En ægte ‘gandhist’, der blev nær ven med Mahatma Gandhi og brugte det meste af sit liv på at udbrede hans ideer.

For den 84-årige Marie Thøger fra Farum har trangen til at fortælle om Sarala Devi været så stor, at det ikke var nok med hyggesnak ved middagsselskaber eller i andre sociale sammenhænge. Der skulle en bog til, og den udkommer i dag, under titlen ‘Sarala Devi – bjergenes kvinde’.

Gennemførte idealer

“Det var noget, jeg skyldte hende. Jeg havde det sådan: Hvis ikke jeg skulle skrive om Sarala, hvem skulle så?”, fortæller Marie Thøger over en kop kaffe i køkkenet i hendes hyggelige rækkehus på Kielshøj.

Et atlas med kort over Indien er lagt på bordet, så alle detaljerne kan falde på plads, sammen med den nytrykte bog. En bog, der har været mange år undervejs, lader forfatteren forstå. Der er blevet gjort mange notater, indtil det egentlige arbejde med at skrive bogen begyndte omkring 2004.

“Jeg har det sådan, at jeg har truffet en hel speciel personlighed. Jeg har aldrig truffet nogen som hende. Jeg håber, når man læser denne bog, at man får indtryk af et menneske, der har haft sine klare idealer og virkelig formået at gennemføre dem. Hun har aldrig givet op”.

Blev inder

For Serala Devi blev den idealistiske ild tændt, efter hun i 1930’erne havde mødt Gandhi, Indiens store åndelige fader, der hele sit liv kæmpede for landets selvstændighed fra det britiske imperium, og som troede på ikke-vold som vejen og som ville skabe fred og frihed for alle i det hårdt plagede land.

“Hun var en englænder, der blev inder”, siger Marie Thøger med et sådant eftertryk, at man tydeligt mærker, at fascinationen stadig er intakt – her et kvart århundrede efter den nære venindes bortgang.

Saralas møde med Gandhi førte til en beslutning om at blive ‘gandhist’, og det blev til et fængselsophold for hendes arbejde, inden hun i 1946 gik forrest i grundlæggelsen af Lakshmi Ashram, en kostskole for landsbypiger i delstaten Uttaranchal i Himalaya-bjergene, ikke langt fra Nepal og Tibet.

Et arbejde, hun også fortsatte efter mordet på Gandhi i 1948, hvor han brutalt blev skudt ned af en fundamentalistisk hindhu.

Teori og praksis

“En skole for piger i bjergene var noget helt uhørt dengang. De skulle kun passe køer og føde børn, og det følte Sarala, at der burde gøres noget ved. Gandhi havde bakket hende op og sagt til hende: Du skal ikke tage derfra, før det er færdigt”, fortæller Marie Thøger, og hun fortsætter:

“I undervisningen på skolen var hun meget optaget af Gandhis principper om ‘Basic Education’. Pigerne i bjerglandsbyerne skulle gøres både praktisk og teoretisk rustede, de skulle kunne dyrke bomulden og selv sy deres tøj, for det var vigtigt for deres selvværd at gå pænt klædt. De udførte praktisk arbejde fra solopgang til middag. Om eftermiddagen var det så det mere intellektuelle, både med regning, læsning undervisning i verden udenfor”, fortæller Marie Thøger.

Det var omkring 1960, at Marie Thøger første gang mødte den energiske kvinde i Himalayas tynde bjergluft. Det blev til et meget tæt venskab, og siden er det blevet til mange besøg i Lakshmi Ashram, og mange i og omkring skolen har aflagt besøg i hendes hjem i Farum.

Højskole

På mange måder ser Marie Thøger med Serala Devis arbejde i Lakshmi Ashram flere paralleller til den danske folkehøjskole og Grundtvigs og Kolds tanker om folkeoplysning:

“For pigerne skulle jo ikke løsrives fra deres normale hverdag i landsbyen, samtidig med at de skulle lære om verden udenfor.”

Sådan kan Marie Thøger, der ikke virker det mindste tynget af alder, tydeligvis tale varmt og længe om den stærke kvinde i bjergene. Hvis svar også ligger helt klart på det indlysende spørgsmål: Nyttede det overhovedet noget?

“Ja, det gjorde det!”, siger hun og fortæller lige så energisk om skolens udvikling frem til i dag, hvor 60-70 elever har deres dagligdag her. Skolen er meget aktiv i mange landsbyer, hvor der er oprettet børnehaver og kvindegrupper, hvor kvinderne lærer at arbejde sammen.

20 års arbejde

Arbejdet med bogen har med Marie Thøgers ord stået på ‘de sidste 20 år’, og den erfarne forfatter har ikke været i tvivl om, hvad der skulle vælges til og fra:

“De første to kapitler er skrevet af Sarala selv, og jeg vidste jo hvad jeg ville have med for at få en person ud af det.”

Bogen er udgivet i 300 eksemplarer i samarbejde med bibliotekar Karen Kristensen fra Farum Bibliotek og Lakshmi Ashrams Venner i Danmark.

Som det fremgår, er der ikke lagt op til en stor, kommerciel forretning, men ovenstående skulle da også gerne have givet det indtryk, at det ikke er det, der driver Marie Thøger.

Adspurgt om hvad der ellers optager hendes tilværelse, vinker hun med et beskedent smil med kuglepennen. Men får dog også nævnt koncerter, udstillinger i Kulturhuset og de lokale museer som stærke interesser.

Men tankerne er tydeligvis tit og ofte stadig i Indien:

“Jeg skal derned igen – det er helt sikkert”, siger hun med eftertryk.

»Sarala Devi – bjergenes kvinde« kan købes direkte hos foreningen Lakshmi Ashrams Venner, for en pris af 118 kroner plus forsendelse. Man kan læse mere om Lakshmi Ashram på www.lakshmiashram.dk

“Du skal ikke tage derfra, før det er færdigt” (Mahatma Gandhi til Sarala Devi, da hun ville til Himalaya-bjergene for at oprette en kostskole for piger)